Protein i hesten
Proteinbehovet og fodermidlernes indhold af protein angives i fordøjeligt råprotein. Fordøjeligheden af råproteinet er ca. 50-80% afhængigt af aminosyresammensætningen og hestens alder. Hestens evne til at fordøje protein falder med alderen.
Protein er opbygget af aminosyrer, som er sammensat i lange kæder. Der eksisterer ca. 20 forskellige aminosyrer, som kan sammensættes i utallige kombinationer. Ikke alle proteiner har samme værdi, idet såvel fordøjeligheden som aminosyresammensætningen kan variere.
Hesten kan selv danne 10 af de nødvendige aminosyrer. De aminosyrer, som hesten ikke selv kan danne, og som derfor skal tilføres via foderet, kaldes essentielle aminosyrer. Protein med et stort indhold af disse essentielle aminosyrer siges at være af en god kvalitet eller at have en høj biologisk værdi.
Hvis der er mangel på blot en enkelt af de essentielle aminosyrer i foderet, udnyttes foderets øvrige proteiner dårligere, og hesten kan komme til at lide af proteinmangel. Oftest er det aminosyren lysin, der er mangel på.
Når foderets proteinindhold bestemmes, medregnes en del kvælstofforbindelser, som ikke er egentlige proteinstoffer - det kaldes NPN (Non Protein Nitrogen - ikke proteinkvælstof - bl.a. urinstof, nitrat og ammoniak). NPN kan hesten kun udnytte i meget begrænset omfang, og fordøjeligheden af proteinet i sådanne fodermidler (f.eks. ammoniakbehandlet halm) bliver væsentlig mindre end for fodermidler som sojaskrå og fiskemel, der har en høj biologisk værdi.
Protein indgår i mange forskellige forbindelser bl.a. i enzymer og hormoner. Hesten har dels et proteinbehov til opretholdelse af basale livsprocesser, og dels til tilvækst, opbygning af muskler, drægtighed og mælkeproduktion. Proteinmangel eller ubalance i foderrationen vil resultere i tab af kondition hos udvoksede heste og en nedsat tilvækst hos ungheste.
Den del af foderproteinet, som ikke bliver nedbrudt i tyndtarmen, bliver nedbrudt af mikroorganismerne i stortarmen. Mikroorganismerne danner mikrobielt protein af høj kvalitet.
Hvis foderrationens proteinindhold er større end det umiddelbare behov, nedbrydes aminosyrerne i leveren til lavere N-forbindelser, som udskilles med urinen som ammoniak. Denne nedbrydning af overskudsprotein er en kemisk proces, som kræver energi. Er der en gennemtrængende lugt af ammoniak i stalden, kan det være et udtryk for, at hestene bliver overfodret med protein. Nedbrydningen af overskudsprotein til urinstof øger hestens vandbehov til at danne urin.
Tabel 1.4 Fordøjelighed af råprotein i forhold til hestens alder
Hestens alder |
Fordøjelighed af råprotein |
1 år |
65 % |
2 år |
60% |
3 år |
55% |