A-vitamin

Vitamin A findes i foderet som retinol eller b-karoten. Det virker i organismen som retinol, retinal, og retinsyre.

Vitaminet er ustabilt overfor lys, ilt, varme m.m. Tørring på marken inaktiverer vitamin A. Tab af grøn farve er en god indikator for tab af vitamin A.

Karoten spaltes i tarmen til retinol. Retinol lagres i lever og i fedtvæv, og udskilles via gallen.

Vitamin A er nødvendig for aktiveringen af gener som styrer celledifferentiering, dvs. specialiseringen af cellerne som sker efter celledelingen. Behovet er størst når celledelingen er hurtig, ved fosterudvikling, fornyelse af slimhinder i indre organer som lunger, tarm, urinveje mm. Vitaminet er en vigtig kofaktor i synsprocessen. Indtørrede slimhinder med sekundære infektioner til følge (øjeninfektion ), nedsat vækst og reproduktion.

Overdosering af vitamin A som retinol er giftigt, og fører til afmagring, skeletforandringer, infektioner, fosterskader, slimhindeforandringer, synsforstyrrelser, leverforstørrelse og hårtab mm.

Når vitaminet tilføres som karoten (fra planter) kan kroppen selv regulere omdannelsen til retinol efter behov, og karoten har derfor lille giftvirkning. Har rationen højt indhold af vitaminet, og dette primært stammer fra græs, grønt hø eller f.eks gulerødder, vil der ikke være fare for overdosering. Vitamin A stabiliseres af vitamin E (antioxydant) både i foderet og i organismen.

Behovet for vitamin A opgives som internationale enheder (IU). En IU vitamin A er defineret som 0,3 mg retinol, eller 0,6 mg b-karoten.