April 2011 - Hvordan har unghestene klaret sig gennem vinteren?
April er kommet og vinteren er endelig bag os. Lyse dage og en sol som varmer betyder at unghestene fælder vinterpelsen. Mange vil nu opdage at den unghest som de troede var i godt huld er blevet lidt tynd i løbet af vinteren. Den tykke vinterpels har skjult at hesten er blevet lidt tynd og fodringen er ikke blevet korigeret. Hvad skal vi gøre ved det?

Hvert år kommer der bekymrede henvendelser fra hesteejere som opdager at unghesten er blevet for tynd i løbet af vinteren.Hesteejeren efterlyser typisk en foderplan som hurtigst muligt kan få opbygget noget huld på unghesten igen. Dette vil nu i mange tilfælde være en forkert strategi.
Hvis en unghest er blevet for tynd bør man først kontrollere at tænderne er i orden og at hesten ikke har orm. I PC-Horse programmet er der en funktion kaldet "Behandlinger" hvor du kan lægge planlagte og udførte behandlinger ind for hver enkelt hest. Dette gælder Veterinærbehandlinger, Ormekur, Vaccination med mere.
Når det gælder det fodringsmæssige bør man gå lidt forsigtig frem når en tynd unghest skal fodres op til normalt huld igen. Dette gælder særligt åringerne. Hvis man for hurtigt øger mængden af kraftfoder kan det føre til at unghesten får kompensatorisk tilvækst. Det vil sige at den begynder at vokse meget hurtigt. Resultatet bliver ofte, at unghesten bliver "overbygget", det vil sige at den blir højere over krydset end over manken. Dette er uheldig da unghesten i sådanne perioder er mere udsat for udviklingsforstyrrelser som osteochondrose (mus i led) og epifysitis (ømme vækstlinjer, særlig over forknæet ) eller mere generelt hævelser i kode og haseled.
Vores råd er derfor at kontrollere foderplanen. Først må vi tjekke at unghesten får nok grovfoder og at kvaliteten af grovfoderet er god nok. Ungheste som får tildelt grovfoder ude sammen med andre heste kan let komme lavest i rangordenen og får dermed mindre tilgang til foderet end de mere dominerende heste. Det er derfor vigtigtat fordele foderet på flere pladser således at alle hestene får mulighed for at æde nok. Eventuelt må man adskille ungheste fra de mere dominerende ældre heste
Yderligere bør man have en foderanalyse. Denne kan lægges ind i PC-Horse programmet således at du kontrollerer foderplanen med udgangspunkt i din egen grovfoderkvalitet. Vælg da den stald hvor du har lagt hesten ind og klik på fanebladet "Opret nyt foder" øverst i skjærmen.
For evt. yderligere hjælp til at lægge foderanalyser ind klikker du
symbolet på den aktuelle skærm.
Når grovfodermængde og kvalitet er tjekket og eventuelt justeret kontrolleres at kraftfoderet som anvendes er velegnet til ungheste og at mængden er korrekt. Dette kan du også let tjekke i PC-Horse. Hvis unghesten alligevel er for tynd kan mængden af kraftfoder øges, men ikke alt for meget. I PC-Horse kan du øge kraftfodermængden indtil energimengden bliver ca 120 % af behovet. Det ser du af grafikken i programmet når mængdene af kraftfoder øges. Tjek samtidigt at de øvrige behov er dækket.
Her i april anbefaler vi kun bare en moderat stigning i fodermængden til tynde ungheste, idet det ikke varer længe før unghestene skal på græs, hvor de så kan bruge sommeren til at forbedre huldet.
NB. Enkelte af de funktioner som er beskrevet for brug af PC-Horse programmet vil ikke være tilgængelige i de billigste versioner.
This article was originally written by Dr. Day Austbø.
Copyright: PC-Horse International - Norway 2012.
Feel free to use and publish the material. Please indicate the source and author.
