Maj 2012 - Vurdering af hestens huld

Når du skal sammensætte en foderplan  til hesten, er det vigtigt at have  korrekte oplysninger om hesten. Dette kan være race, alder, køn, kropsvægt, træningsmængde og drægtighed eller mælkeproduktion. Disse oplysninger indgår i beregningsgrundlaget når næringsbehovet skal bestemmes.

Det som imidlertid ikke indgår i beregningene af næringsbehovet er hestens huld. Det må du derfor  selv korrigere for , efter bedste skøn. Hestens huld (tynd, i passende huld eller for fed) fortæller dig meget om hvordan energimængden i de sidste ugers og måneders ration har passet med hestens behov. Husk  på, at huldet ikke siger noget om hvordan næringsbehovet for andre vigtige næringsstoffer som protein, calsium eller fosfor  bliver dækket.

Hestens huld kan vurderes på flere måder, men det mest almindelige  er, at anvende en skala fra 1 til 9, hvor 1 er meget tynd, 9 er meget fed og omkring  5 er passende. Placeringen på skalaen bestemmes af  fedtmængderne på forskellige dele af kroppen. På Internettet kan du finde mange beskrivelser af hvordan dette gøres (søg huldvurdering hest eller body condition score horse). Meget  af dette stof kan ved første øjekast virke kompliceret. Det vigtigste er imidlertid at vurdere tykkelsen af fedtlaget mellem huden og ribbenene  lige nedenfor manken.  Yderligere  bør du have et godt øje til hestens overlinje, dvs ryg og kryds.

Exempel paa en 5-gradig vurdering af hestens huld:

Ungheste skal ikke være fede, men alligevel have så passende huld ,at de er jævnt muskelsatte og med afrundede (ikke skarpe) konturer over ryg og kryds. Alt for ofte ser vi, at særligt åringerne kan være tynde med spids ryg og muskelfattigt kryds. Hos ungheste med tyk  pels må du føle nøje efter for, at få et korrekt bildede af huldet.

For sport og konkurrenseheste  gælder det samme som for unghestene. De skal ikke være fede, men  være godt muskelsatte.

Avlshopper ønsker vi at have i noget  bedre huld end ungheste og konkurrenceheste. Lidt ekstra fedt på kroppen er positivt for brunst og drægtighed. Forsøg har vist, at avlshopper i godt huld har lettere ved blive drægtige end magre hopper.

Når du beregner næringsbehovet til en avlshoppe skal du bruge hoppens  normale kropsvægt ved beregningen. Du skal ikke medtage  den vægtøgning som følger med fosterets vækst.

Mange vurderer en ”vommet” hest (en hest med omfangsrig buk) som fed. Det er ikke korrekt. En hest kan godt være tynd og  alligevel have et ”vommet” udseende.

Det er vigtigt at vurdere huld uafhængigt af race. Normalt accepteres  det, at heste  af nogle racer er lidt fede, det gælder særligt tunge koldblodsracer  eller ponyer. Selv om disse heste ikke trænes eller konkurrerer i høj intensitet, bør de ikke blive for fede. Overvægtige heste har større risiko for belastningsskader og for at få sygdomme som f.eks forfangenhed.

Vi anbefaler at du bruger tid på,  at lære at vurdere hestens huld. Med god rutine kan du hurtigt korrigere fodringen hvis hesten bliver for fed  eller taber i huld. Det er særlig vigtigt at følge med i  hvordan huldet udvikler sig i græsningsperioden. Det er ikke ualmindeligt at se, at ungheste og avlshopper med føl bliver tynde når græskvaliteten er dårlig, mens udvoksne heste somkun bruges lidt, og ponyer let  kanlægge mange kilo fedt op kroppen.   

This article was originally written by Dr. Day Austbø.
Copyright: PC-Horse International - Norway 2012.
Feel free to use and publish the material. Please indicate the source and author.