September 2012 – Fedt i hestens foderration

Som planteæder vælger hesten sin naturlige diæt fra blade, stængler og frø af græs og andet plantemateriale. I hovedsagen består disse plantedele af kulhydrater. Eftersom de  fleste planter og plantedele har et lavt fedtindhold, gælder det  også  de mest almindelige fodertyper vi bruger til heste. I grovfoder som hø og wrap er fedtindholdet normalt 10-15 gram fordøjelig fedt pr kg tørt foder. I byg er indholdet af fedt ca 20 gram pr kg mens havre er mere rig på fedt og indeholder ca 50 gram pr kg. Der findes også havretyper med fedtindhold på 90 – 100 gram pr kg.
 
 Fedt er energi-rigt,  og fedt i form af vegetabilske olier som soyaolje og majsolie kan være vigtige energitilskud i rationen. Vegetabilsk olie indeholder ca tre ganger så meget energi som de almindelige  kornarter og kraftfoderblandinger. Det vil sige at 0,3 kg olie har ca samme energiværdi som 1 kg kraftfoder.

Fedt fordøjes i tyndtarmen hos alle dyr. Fedtet finfordeles (emulgeres) ved hjælp af stoffer i gallen, før det spaltes af enzymer fra bugspytkirtlen og transporteres gennem tarmvæggen til blodet. Selv om hesten ikke har galdeblære fordøjer den udmærket fedt når det bliver givet i moderate mængder. Hvis vi giver vegetabilsk olie i rationen regner vi med, at det er uproblematisk for hesten at fordøje op til 1.0 dl olie (0,1 kg) pr 100 kg kropsvægt. Det vil sige at en hest på 500 kg kan gives op til 0,5 liter pr dag. Hesten er imidlertid ikke særlig glad for vegetabilsk olie, så det er mest almindeligt at give 0,3 – 0,5 dl daglig. Denne mængde bør fordeles på mindst to måltider og blandes med andet foder hesten syntes godt om.

Enkelte hester har problemer med reguleringen af blodsukkeret (insulinresistens) eller oplever tilbagevendende muskelproblemer ( tying up). Disse lidelser hænger sandsynligvis sammen med en hurtig absorption af glukose som giver perioder med betydelig øget indhold af glukose i blodet (forhøjet blodsukker) efter fodring med korn og kraftfoder. Sådanne heste bør derfor have mindst mulig af de fodertyper som indeholder stivelse eller sukker. Havre, byg og majs indeholder meget stivelse (500-600 g pr kg). Denne stivelse absorberes efter spalting i tarmen som glukose. Det vil derfor være vigtigt at reducere mængden af stivelsesholdigt kraftfoder i rationen. Her kommer fedt ind som en nyttig alternativ energikilde. Fedt absorberes som fedtsyrer og påvirker kun i lille grad hestens blodsukker. Fedt og vegetabilske olier kan derfor bruges til at erstatte dele af kraftfoderet i foderrationen.
Vegetabilsk olje indeholder hovedsageligt fedt (triglyserider) og lite af andre næringsstoffer. Det er derfor viktigt at sikre at rationen har et balanceret indhold af alle de andre næringsstoffer som hesten har behov for. Her vil du få god hjælp af PC-Horse programmet. Du kan hurtigt se om foderrationen giver en balanceret tilførsel af næringsstoffer, og korrigere hvis der er mangler. Du vil også få information om hvor meget fedt der er i rationen og om dette er indenfor det anbefalede område.

This article was originally written by Dr. Day Austbø.
Copyright: PC-Horse International - Norway 2012.
Feel free to use and publish the material. Please indicate the source and author.

Gør som vores aktive kunder. Optimer hestens fodring med PC-Horse!

12262
Aktive stalde
46115
Nuværende heste
47882
Egne foderanalyser