Januari 2013 - Nu er det vigtigt at følge med udviklingen af ungheste og avlshopper

Vi er nu kommet til januar og der er stadig lang tid til der kommer liv i græsmarkerne. Føllene som blev født sidste sommer er taget fra hopperne og har i flere måneder måtte klare sig på deres egen foderration. I de fleste tilfælde går dette fint, men hvert år er der eksempler på unghester som bliver alt for tynde på denne tid af året. Dette kan skyldes at de har vanskeligheder med at tilpasse sig i flokken, hvor der går flere sammen, eller at de har problemer med indvoldsorm eller tandskifte.

Unghestene

Vores råd er defor, at du nu skal foretage en grundig inspektion af unghestene. Først må du bedømme huldet. Unghestene skal ikke være fede, men alligevel have en god muskelfylde. Dette bedømmes bedst ved at du føler på hestens ribben, ryg og kryds.

Unghestene er særlig udsatte for indvoldsorm. Der bør derfor være en plan for parasitbekæmpelse baseret påundersøgelse af gødningsprøver. Unghestene bør også få undersøgt tænder sådan, at problemer kan opdages og behandles når dette er nødvendigt.

Unghestene vokser meget den første vinteren og har behov for mere foder end mange regner med . Der er også genetisk forskel på hvor hurtig unghestene vokser og hvor store de bliver som udvoksne. For dig som opdrætter er det ikke let at vide med sikkerhed hvor stort vækstpotentiale der er i den unghest, så det er vigtigt at følge udviklingen fir den enkelte unghest og så justere foderrationen afhængigt af hesten huld.

Det er en klar fordel at lade unghestene gå mest muligt ude, hvor de som hovedregel bør have fri adgang til godt grovfoder i form af hø eller wrap samt fri adgang til frisk vand.Forskelle i huld regulerer vi bedst ved individuel tildeling af kraftfoder. Der bør derfor være mulighed for, at kunne give kraftfoder til hver enkelt unghest mindst to gange i døgnet.

Avlshopperne

På nuværende tidspunkt er mange avlshopper i den sidste tredjedel af drægtighedstiden, det vi kalder højdrægtigheden. I denne periode øges hoppens næringsbehov uge for uge, og det er vigtigt at vi følger op med, at kontrollere huldet på hoppene. Avlshopper skal generelt være i godt huld uden at være for fede.

Hvis du løbende følger op på unghestenes og avlshoppernes huld og udvikling vil PC-Horse hjælpe dig sådan, at dine foderrationer dækker behovene til den enkelte hest. I programmet er det let at tage hensyn til ekstra behov som løsdrift, i tilleg til de øgede behove for næringsstoffer som følger med alder og tilvækst hos unghesten og drægtighedsmånedene hos avlshopperne.

This article was originally written by Dr. Day Austbø.
Copyright: PC-Horse International - Norway 2012.
Feel free to use and publish the material. Please indicate the source and author.

Gør som vores aktive kunder. Optimer hestens fodring med PC-Horse!

12262
Aktive stalde
46115
Nuværende heste
47882
Egne foderanalyser