Marts 2013 - Vitamin E i foder til heste

Vitamin E er tilsat de fleste kraftfoderrblandinger til heste. De fleste tilskudsfoderblandinger til heste er også tilsat vitamin E, enten sammen med flere andre vitaminer og mineraler, eller som specielt vitamin E tilskud, og da typisk sammen med mineralet Selen.
Mængden af vitamin E i foderet udtrykkes i internationale enheder (IE) eller milligram per kg. 1 IE svarer til 1 mg. I PC-Horse opgiver vi behovet i milligram. Der findes forskellige kemiske former af vitamin E. Naturligt E-vitamin har ofte en højere biologisk aktivitet end syntetisk fremstillet vitamin E, som kan indeholde andre kemiske former.
De mest almindelige grovfodertyper indeholder fra 30 til 100 IE vitamin E per kg tørt foder (TS). Højest er indholdet i friskt foder som græs og tidlig høstet hø eller wrap. Ved lagring aftager indholdet av vitamin E. I løbet af vinteren kan 50-70 % af den oprindelige mængde gå tabt.
Korn som havre, byg, hvede og majs indeholder mindre vitamin E end grovfoder af god kvalitet. Typisk indhold vil være i området 20 til 30 IE per kg. For korn gælder som for grovfoder at indholdet af vitamin E aftager ved længere tids lagring.
Eftersom indholdet af vitamin E i grovfoderet og korn aftager med lagringstiden vil hestenes vitamin E status ændre sig meget gennem året hvis vi ikke tilfører ekstra vitamin E gennem kraftfoderblandinger , tilskudsfoder elelr mineral og vitaminstilskud.
Vitamin E er et fedtopløseligt vitamin. Det betyder at det findes i de fedtrige dele af kroppen. På celleniveau findes vitaminet i fedtet i cellemembranen. Her virker Vit E som en antioksidant der beskytter cellerne mod skadelig oxidation. Vitamin E virker i samspill med mineralet Selen som antioksidant. Selenet findes i de vandholdige indre dele af cellerne.
Nettobehovet for vitamin E sættes til 1,0 IE per kg kropsvægt for voksne heste på vedligehold, og for drægtige hopper. Til heste i træning er behovet 1,6-2,0 IE per kg kropsvægt afhængig af hvor hårdt hesten trænes. Hos hopper med føl og ungheste er behovet 2,0 IE per kg kropsvægt. I PC-Horse anbefaler vi ca 20% mere end nettobehovet, således at vi har en sikkerhedsmargin indbygget ved udregning af foderplaner.
Vitamin E bør ikke overdoseres unødvendigt men er ikke skadeligt så længe tilførslen er indenfor 5-10 gange de anbefalede mængder, men så store tilførsler af vitaminet er dog unødvendigt og fordyrende. I denne sammenhæng er det vigtigt at huske at mineralet Selen, som virker sammen ved vitamin E, er giftigt i større mængder.
Mangel på vitamin E er blevet sat i forbindelse med sygdomme i muskelsystemet, som blandt andet nyreslag . Nogen af vanskelighederne med at påvise de eksakte årsager til de sygdommene som sættes i forbindelse med vitamin E mangel er samspillet med selen. Derfor er det vigtigt at kontrollere status både for vitamin E og selen i rationen, og sikre at det gives vitamin tilskud efterhånden som grovfoderets indhold falder.
This article was originally written by Dr. Day Austbø.
Copyright: PC-Horse International - Norway 2012.
Feel free to use and publish the material. Please indicate the source and author.
