Juni/Juli 2013 - Hvad bestgemmer grovfoderets foderværdi?

Ud fra de grovfoderanalyser af hø og wrap til heste, som vi ser på Videncentret fremgår det klart, at der er rigtig stor forskel i grovfoderets næringsindhold.

For at kunne anvende grovfoderet rigtigt og få en korrekt foderplan er det nødvendigt at vide hvad det indeholder af næringsstoffer. Med de stigende priser på korn og hestefoderblandinger, kan en foderanalyse af grovfoderet også bidrage til en bedre foderøkonomi. I de tilfælde, hvor grovfoderet er af god kvalitet, viser det sig nemlig ofte ikke at være nødvendigt at supplere med ret meget kraftfoder, hvis noget overhovedet for, at få fodringen til at passe.

Grovfoderets næringsindhold bestemmes af:

• Græssets botaniske udviklingstrin på slættidspunktet.
• Afgrødens botaniske sammensætning, dvs andelen af de forskellige græsarter, bælgplanter som f.eks kløver og omfanget af ukrudt.
• Om der er tale om første, andet eller tredje slæt.
• Tildelingen af kvælstofgødning.
  

Efterhånden som græsset bliver grovere, skrider igennem og danner frø, falder næringsindholdet, samtidig falder forholdet mellem blade og stængler som også er afgørende for foderværdien. Ungt bladrigt græs , kan dog være meget svært at tørre til hø, men går udmærket at indpakke i wrapfolie. Da wrappen ikke skal tørres helt færdig på marken vil denne normalt blive høstet på et noget tidligere tidspunkt i.f. t hø og derfor have en højere foderværdi.

Græssernes fordeling i de forskellige slæt er heller ikke ens. Timothe f.eks er ikke nær så dominerende i 2 slæt, hvor timothe danner mere stængel og færre blade end i 1 slæt, hvorimod f.eks engsvingel, engrapgræs og hvidkløver fortsætter vækstsæsonen igennem med at danne nye planteskud med mange blade. Andet slæt fra en mark med timote vil typisk have meget stængel, færre blade og følgelig en lavere fordøjelighed.

Gødskning med kvælstof har en kraftig effekt på både udbyttet men også på afgrødens foderværdi, specielt proteinindholdet påvirkes af gødskning.

Kortere ædetid for tidlig høstet wrap.

Heste der fodres med tidligt høstet wrap har en kortere ædetid(minutter/kg ts) og en højere ædehastighed sammenlignet med senere høstet wrap, da fiberindholdet er relativt lavt ved det tidlige slættidspunkt.

Dette har betydning for både heste som er lette at fodre på og for heste som er mere svære at fodre på, da begge grupper har behov for tilstrækkelig lange ædetider uanset næringsbehov.

Eftersom et senere slættidspunkt indebærer længere ædetider og lavere foderværdi, kan det være en fordel at have anvendt et relativt sent slættidspunkt hvis foderet skal anvendes til heste som ikke har noget særligt stort næringsbehov f.eks udvoksede heste der kun anvendes lidt eller til robustheste.

Mål selv tørstofprocenten i wrappen.

Når man sender grovfoderet til analyse indebærer det også en måling af tørstofindholdet.

Foreligger der ikke nogen analyse kan man let selv lave en tørstofbestemmelse.

En repræsentativ prøve tages fra flere forskellige steder på skåret umiddelbart inden presningen. Kan dette ikke lade sig gøre må prøven udtages fra flere forskellige baller.

Indholdet i prøven blandes omhyggeligt hvorefter 50g udtages og tørres i en mikrobølgeovn(stilles på næsthøjeste effekt) Efter ca. 2 minutter tages prøven ud og blandes og tørres yderligere færdig i flere omgange af 2 minutter.

Sammenlagt skal der regnes med en tørretid på 10-12 minutter, afhængigt af prøvens vandindhold. Vær forsigtig og tør hellere i flere forskellige kortere omgange end i for lang tid af gangen. Vær særligt forsigtig med at tørre, grove afgrøder der kan antænde. Det kan anbefales at stille en skål med vand ind i ovnen.

Under tørringen vejes prøven løbende. Når vægten ikke falder yderligere er tørringen færdig. Vejer prøven f.eks 29 g efter at alt vandet er tørret bort, kan tørstof indholdet bestemmes som 29 gr./ 50 gr. =0,58 svarende til en tørstofprocent på 58 % tørstof. Vær opmærksom på at det kan komme til, at lugte lidt af tørret græs under tørringen, men det må ikke lugte brændt, da resultatet så bliver forkert og der yderligere er risiko for brand.

Opret eget grovfoder i PC- Horse

Når du har fået analyseret dit grovfoder lægges analyseværdierne ind i Pc Horse. På programmets hjemmeside findes en lille video der viser hvordan dette gøres.