September 2013 - Forberedelser før fravæningen af årets føl

Vi er nu kommet til september og afgræsningssæsonen nærmer sig sin afslutning . Samtidig nærmer tiden sig da årets føl skal skilles fra hoppen. For mange føl er fravæningen en stresset tid som påvirker dem både fysisk og psykisk. I september er det derfor gunstig at forberede føllene godt.
Det er vigtigt at fravænningen bliver gjort så skånsom som mulig. Det er flere måder at gennemføre fravæningen på. Enkelte foretrækker at adskille hopper og føl hurtigt, mens andre vil gøre prosessen gradvis ved, langsomt at lade føllene være længere og længere tid borte fra hopperne. Her må den enkelte bruge sine egne erfaringer og anvende de metoder som passer bedst under de konkrete forhold. Det vil blandt andet være forskel på om man bare har en hoppe med føl eller om man har flere følhopper sådan, at føllene fortsat kan gå sammen efter fravænningen.
Hvor føllene bliver vejet regelmæssigt viser det sig ofte, at tilvæksten går ned i tiden efter fravænning Dette er ikke optimalt, da en periode med lav tilvækst typisk bliver fulgt af en periode med ekstra hurtig vækst. Dette kaldes kompensatorisk vækst. Føllene prøver da at indhente den tilvækst de tabte i forbindelse med fravænningen. I sådanne perioder kan vi ofte se at føllene bliver tynde og overbyggede, dvs at de bliver højere over krydset end over manken. En sådan kompensatorisk vækst er ikke optimal da føllene i sådanne perioder kan have ekstra tendens til en uønsket udvikling af sener, led og ben. En viktig del af forberedelsene til fravænning er derfor at føllene æder godt og opretholder normal tilvækst gennem fravænningsperioden.
Det er velkendt at stres kan føre til mavesår hos heste, særlig for heste i træning som får relativt meget kraftfoder. En betydelig andel af vores rideheste, travheste og galopheste døjer da også med mavesår. At dette også kan være et problem for føl og ungheste er mindre kendt. Undersøgelser har imidlertid vist at en stor del af føllene også kan have mavesår, særlig dem som får tilskud af kraftfoder. Det er derfor vigtigt at føllene ved fravænning får rigeligt med grovfoder af bedst mulig kvalitet, sådan at brugen af kraftfoder kan begrænses på et moderat niveau.
Går føllene fortsat på gode græsmarker efter fravænningen forløber denne nemmest. Er græsmarkerne knapt så gode må føllene få tilskud af hø eller wrap på marken.
De steder hvor føllene bliver taget på stald i forbindelse med fravænningen er det vigtigt, at føllene får fri tilgang til grovfoder , enten hø eller wrap samt, at kvaliteten af grovfoderet er god så grovfoderet kan være basis for en fortsat jævn vækst. Det vil sige at energi- og proteinindholdet skal være relativt højt. Det er derfor vigtigt at der er taget foderanalyser af grovfoderet sådan, at der er dokumentation for foderværdien.
Føl har behov for grovfoder med højt indhold af calcium, fosfor energi og protein ved fravænningen og gennem hele den første vinter. Godt grovfoder med relativ høj foderværdi passer også udemærket til ældre ungheste i vækst. Svenske forsøg viser, at føl og åringer vokser lige godt på grovfoderbaserede rationer som på traditionelle rationer hvor kraftfoderet udgør en væsentlig del af rationen, så længe grovfoderet er af den nævnte gode kvalitet.
Når vi vurderer næringsindholdet baseret på foderanalyser skal vi alltid bruge de værdier som er opgivet pr kg tørrstof. Dette er særlig vigtigt når vi anvender wrap, da dette foder kan variere meget i vandindhold.
Som en tommelfingerregel kan vi sige at grovfoder til føl og åringer bør indeholde mindst 0,6 foderenheder (Fe) og mindst 85 gram fordøjelig råprotein per kg tørstof. Yderligere bør grovfoderet mindst indholde 4 gram calcium pr kg tørstof.
Konklussionen er derfor ,at når vi planlægger fravænning af føllene er det en vigtig del af planlægningen at sørge for at grovfodret har en kvalitet og et næringsind hold som passer til føl og åringer. Dette kræver at du har en analyse af grovfoderet og kan bruge analyseværdierne når du planlægger fodringen.
PC-Horse er et vigtigt redskap i denne sammenhæng. PC-Horse og analysefirmaet Eurofins har i 2013 indgået en samarbejdaftale sådan at kunder som bestiller foderanalyser kan opgive sin e-mail adresse og efterfølgende få tilsendt en databaseret fil (xml-fil) som kan hentes direkte og korrekt ind i PC-Horse programmet. Dermed kan du, uden risiko for at lave fejl , sammensætte foderplaner til føl og ungheste med det grovfoder du har til rådighed. Anvender du PC-Horse aktivt kvalitetssikrer du fodringen af føl og ungheste , også i forbindelse med fravænningen .
This article was originally written by Dr. Day Austbø.
Copyright: PC-Horse International - Norway 2012.
Feel free to use and publish the material. Please indicate the source and author.
