April 2014 - Hvilke enheder bruger vi for at angive energiindholdet i hestens foder?

Foto: Elina Björklund, Roccamshots

Det er vigtigt at kende energiindholdet i det foder vi giver hesten : Når hesten får mere energi end den bruger bliver den fed og får den for lidt energi bliver den mager. Sådan er det også med mennesker og andre dyr. I de fleste lande har man vedtaget officielle enheder for energi i foderet. På grund af forskellige traditioner er de officielle enheder forskellige, og EU har ingen fælles standard for hvordan energien i fodret til heste skal opgives. Dette skaber ofte problemer når kraftfoderblandinger fra England eller Tyskland markedsføres for eksempel i Skandinavien eller i Frankrig, eftersom man benytter andre energienheder end i produktionslandet.
Vi skai i denne artikel prøve at forklare dette nærmere og hjælpe læserne til at stille krav til korrekt mærking af energiindholdet når de køber importeret foder.

Bruttoenergien er den energi som frigøres når foderets afbrændes , for eksempel i en laboratorieovn og der kun bliver aske tilbage. Bruttoenergien siger noget om foderets energiværdi for hesten, eftersom kroppens forbrænding, som foregår ved kropstemperatur, er langt mindre fuldstændig i forhold til forbrændingen i en ovn. Efter at hesten har spist og fordøjet en given mængde af et foder, udskiller den affald i form af gødning, urin, tarmgasser og varme. Eftersom dette affald er energiholdigt, bliver det til tabsposter i hestens energiregnskab. Mens bruttoenergien i et foder let kan måles i laboratoriet, er det nødvendigt med ressursekrævende dyreforsøg for for at bestemme hvor meget energi hesten kan få ud af et foder.

Fordøjelig energi
Den enkleste måde at udtrykke energiværdien i et foder på er som Fordøjelig energi. Ved laboratorie analysen måles bruttoenergien af foderet i laboratoriet. I forsøg gives hesten en given mængde pr dag over flere dager. Alt gødning samles op og energiværdien i gødningen måles. Den fordøjelige energ i foderet er differensen mellem bruttoenergien hesten har optaget og energimængden i den opsamlede gødning.

I Irland, England og Tyskland opgives energi indholdet i hestefoder som fordøjelig energi. Enheden som benyttes er MJ (Megajoule). I USA benyttes Megakalorier (MCal). Omregning gøres efter formlen: 1 MCal = 4,185 MJ.

Omsættelig energi
Eftersom energien i både urin og tarmgas er tabsposter for hesten, kan vi gå et skridt videre i beregningen af hvad som er brugbar energi for hesten og fratrække enerigiværdien i disse tabsposter. Så får vi det som kaldes Omsættelig energi. Dette repræsenterer den del af energien fra foderet som bliver tilgængelig for kroppens mange funktioner. Den omsættelige energi giver dermed et mere præcist mål for foderets energiværdi for hesten end den fordøjelige energien.

I Sverige og Finland angives energiindholdet i hestefoder som omsættelig energi. Enheden er MJ, og talværdien for den omsættelige energi er lavere end når vi opgiver det samme foders indhold af fordøjelig energi.

Nettoenergi
Nettoenergien er den mest komplicerede at måle. Når vi i tillæg til energitabet via gødning, urin og tarmgass også måler energiomkostningerne ved fordøjelsesprocesserne og omsætningen af næringsstofferne som bliver absorberet fra foderet, får vi det som kaldes foderets Nettoenergi. Dette repræsenterer den del af foderets energi som hesten benytter til arbejde, til vækst og til at vedligeholde kroppen.

I Norge, Danmark, Island, Nederland og Frankrike angives foderets energi som nettoenergi.
Enheden er Foderenhed til hest, og kaldes FEh i Norden, EWpa i Nederland og UFC i Frankrig.
Omregningen mellem nettoenergi opgivet som MJ og FEh er: FEh = MJ/9,414.

Faktoren 9,414 er nettoenergiindholdet i 1 kg byg givet til hest.
Siden 1 FEh svarer til nettoenergien i 1 kg byg tildelses alle andre fodermidler en energiværdi opgivet i forhold til energiværdien i 1 kg byg. Eftersom 1 kg hø har energiværdien 0,5 FEh betyder dette at pr kg har høet halvt så meget nettoenergi som 1 kg byg.

Ordliste
Dansk: Fordøjelig energi, Svensk: Smältbar energi, Engelsk: Digestible energy (DE)
Dansk: Omsættelig energi (OE), Svensk: Omsättbar energi (ME) Kaldes også metaboliserbar energi., Engelsk: Metabolizable energy (ME).
Dansk: Netto energi (NE), Svensk: Netto energi (NE), Engelsk: Net energy (NE)

En skematisk fremstilling af forskellene mellem de forskellige måder at opgive energi indholdet i foder til hest kan du se af figuren neden under.

Hvor stor bliver forskellen i energiværdiene som beregnes i henhold til de forskellige systemer?
Det er meget vigtigt at vide hvor meget energiværdiene ændrer sig når vi går fra Fordøjelig energi til Omsættelig energi og videre til Nettoenergi.
Fra Fordøjelig energi til Omsættelig energi (OE):
For kraftfoder: Energiværdien opgivet som MJ(OE) reduceres til ca 89 % af Fordøjelig energi.
For grovfoder: Energiværdien opgivet som MJ(OE) reduceres til ca 85 % af Fordøjelig energi .

Fra Omsættelig energi (OE) til Netto energi (NE):
For kraftfoder: Energiværdien opgivet som MJ(NE) reduceres til ca 78,5 % af Omsættelig energi.
For grovfoder: Energiværdien opgvett som MJ(NE) reduceres til ca 59 % af Omsættelig energi.

Når vi beregner Netto energien fra Omsættelig energi får vi først energien udtrykt som MJ. For at komme over til Foderenhed til hest (FEh) må vi dividere denne værdi i MJ med 9,414.

Hvorfor er det vigtigt at vi er klar over forskellene mellem de forskellige måder vi udtrykker energiindholdet i foderet på?
I dag transporteres meget hestefoder fra land til land. Særlig kraftfoder sælges over landegrænserne. Foder produceret i f.eks England eller Tyskland sælges ofte også i lande som Sverige, Danmark og Norge. Foder produceret i Danmark sælges ofte også i Sverige og Norge. Eftersom de fleste kraftfo-derblandinger sælges i originallandets emballage, kræves der kendskap til de udenlandske energien-heder hvis man skal sammenligne energiindholdet i importfoder med hestefoder produceret i eget land.

Der er altså ingen garanti for at energienheden i importfoder svarer til den energienhed som bruges i modtagerlandet. Et eksempel kan belyse dette:
I England opgives energien i Megajoule fordøjelig energi (MJ DE).
I Sverige må energiværdien regnes om til Megajoule omsættelig energi (MJ OE) når foderet skal bru-ges til at udregne foderplaner baceret på de officielle svenske normer. Eftersom dette ikke bliver gjort får foret i Sverige ca 11% for højt energiindhold. Hvis kraftfoderandelen af rationen er høj, for eksempel ved hård træning, kan dette i yderste konsekvens føre til at hestene bliver underfodret.

I Norge og Danmark må energiindholdet i importeret foder omregnes til foderenhed til hest (FEh) hvis vi skal benytte danske behovsnormer. Enheden Mega Joule (MJ) er kun lidt anvendt i Danmark og skal omregnes til FEh. Mangel på en sådan omregning kan føre til både overfodring og under-fodring af hesten, afhængig af hvordan man bedømmer importfoderets energiindhold.

Er dette vanskeligt?
Ja, det er vanskeligt at overskue systemmerne og hvordan der korrekt skal omregnes til gældende enhed i det enkelte land. PC-Horse har derfor taget dette alvorligt og kan nu dføre automatiske om-regninger af energiværdiene i fodertyper som sælges i flere lande. Hvor der er indgået aftale med foderproducenter og importører kan deres foder lægges op i hvore fodercenter, således at import-foder kan hentes automatisk ind til PC-Horse programmet med korrekt beregnet energindhold i henhold til gældende enhed i dit land. Vi anser dette som en stor tryghed både for importører af foder som for hestefolk der køber importfoder.

Hvordan har Du gavn af PC-Horse i forbindelse med dette?

PC-Horse er et af verdens mest kvalificerede hjælpemidler til fodringplanlægning for heste. Du kan følge og holde orden på hestene (race, køn, vægt, huld, alder, træningsintensitet, udegang, mm) og fodre dem med færdig foder –fra foderfirmaer samt kombinere disse med dine egne foderanalyser (eurofins analyser kan lægges ind direkte, dog ikke i DK endnu).

Behovet for hver hest beregnes individuelt og hvis du har en hest som afviger fra det normale i vægt eller aktivitet så kan du hurtigt korrigere denne hests foderplan for at få fodringen til at passe.

This article was originally written by Dr. Day Austbø.
Copyright: PC-Horse International - Norway 2012.
Feel free to use and publish the material. Please indicate the source and author.