Kulhydrater i hestens foderration
Kulhydrater er den vigtigste energikilde i hestens ration. Men kulhydraterne er en stor gruppe som omfatter mange forskellige næringsstoffer, fra simple sukker forbindelser til de mere komplekse stoffer som stivelse og cellulose. Disse forskellige kulhydrater fordøjes enten enzymatisk i tyndtarmen eller bliver fordøjet (fermenteret) af mikroberne hovedsagligt i blindtarm og stortarm.
Fordøjelse af kulhydrater i tyndtarmen
I tyndtarmen bliver sukker og stivelse nedbrudt til enkle sukkermolekyler ved hjælp af enzymer og optaget til blodet som glukose (blodsukker). Herfra transporteres glukosen til lever, muskler og andre organer og bruges til energi eller lagres som glykogen eller kropsfedt. Mængden af glukose i blodet er nøje reguleret ved hjælp af insulin. Det fleste heste har ikke problemer med regulering af blodsukkeret, men enkelte heste og ponyer er dog insulin resistente og har dermed problemer med reguleringen. For disse heste er det vigtigt, at indholdet i rationen af sukker og stivelse, holdes så lavt som muligt.
I normale rationer er det hovedsagligt stivelse fra kornet i kraftfoderblandinger som kan udgør et problem. Byg og majs indeholder ca. 500 g stivelse pr kg, mens havre indeholder ca. 350 g/kg. I kraftfoderblandinger til heste vil stivelsesindholdet variere fra ca. 140 til 450 g/kg. Til normalt sunde heste bliver anbefales det ikke, at give mere end 0,4 kg kornbaseret kraftfoder pr 100 kg kropsvægt pr måltid. Dette betyder maks 2 kg pr måltid for en hest på 500 kg.
Fordøjelse i blindtarm og stortarm
Fiber i foderet, hovedsageligt cellulose og hemicellulose, forgæres af mikroberne i blindtarm og stortarm. Dette fører til produktion af flygtige fedtsyrer, mest eddikesyre, propionsyre og smørsyre. Disse fedtsyrer bliver optaget og udnyttes enten direkte som energikilde eller de lagres som kropsfedt. Propionsyre kan også omdannes til glukose i leveren. Disse flygtige fedtsyrer som dannes i de bagerste tarmafsnit optages og udnyttes uden problemer af hesten. Derfor er det ønskeligt at grovfoder (hø, wrap, græs) og andre fiberrige fodertyper udgør en så stor del af hestens ration som muligt.
PC-Horse
Når du bruger PC-Horse til at sammensætte foderrationer til dine heste vil du altid kunne se hvor meget sukker, stivelse og fiber rationerne indeholder. Dermed kan du tilpasse rationen bedst muligt til den enkelte hest. Samtidig vil du også kunne se indholdet og balancen af de andre nødvendige næringsstoffer.
This article was originally written by Dr. Day Austbø.
Copyright: PC-Horse International - Norway 2017.
Feel free to use and publish the material. Please indicate the source and author.
