Kobolt
Please comment on this article
Udover at være et naturlig mikromineral i hestens foderration er kobolt også blevet sat i forbindelse med doping af konkurrenceheste i flere lande. Hvad er så kobolts naturlige funktion i kroppen? Hvad er det anbefalede behov for kobolt til heste og hvad er sikre mængder at tilsætte i foderrationerne til konkurrenceheste?

Kobolts funktion i kroppen
Kobolt er et mikromineral, som er nødvendigt (sammen med jern og kobber) for ,at tarmmikroberne skal kunne producere vitamin B12. Derfor er kobolt nødvendigt som en del af vitamin B12 for dannelse af røde blodlegemer i kroppen (erythropoiesis).
Behov
Hestens behov for kobolt er af NRC 2007 sat til 0,05 mg pr kg tørstof i rationen. Dette svarer til, at en voksen hest på 500 kg har et behov på 0,5 - 0,7 mg pr dag. Mangel på kobolt forventes, at kunne give mangel på vitamin B12. Kobolt eller mangel på vitamin B12 er imidlertid ikke rapporteret hos heste eller fremkaldt i forsøg. Dette betyder, at under normale forhold får heste nok kobolt til at tarmmikroberne kan producere tilstrækkeligt med vitamin B12.
Kobolt i hestens foder
Kobolt findes i små mængder i hestens naturlige fodertyper. Typiske mængder i grovfoder vil være 0,04 – 0,08 mg pr kg tørstof, og for korn noget lavere. Disse mængder vil kunne variere en del mellem forskellige regioner og lande, afhængigt af jordbunden.
Kobolt og doping af konkurrenceheste
I de senere år er der blevet rapporteret om, trænere af trav- og galopheste som har givet hestene langt mere kobolt end det som er anbefalet. Baggrunden for de høje tilskud af kobolt er, at et højt indtag skulle kunne øge produktionen af røde blodlegemer. Om dette stemmer er stadig uklart, men forskerne tvivler på det. Det man er bange for er, de negative effekter af store indtag af kobolt. Hos mennesker er der rapporteret om organsvigt, forstyrrelser i skjoldbruskkirtelen og til og med dødsfald.
I nogle undersøgelser er det blevet vist, at når konkurrenceheste får store mængder kobolt (mere end 200 mg/d) blev der ikke fundet øgede mængde af røde blodlegemer. I stedet for fysiologiske ændringer som kunne forventes at øge hestens præstationer, blev det modsatte observeret: Kraftig udskillelse af sved, rystelser i muskulatur, rastløshed, heste som var usikre på benene og korte perioder med kollaps.
Heste som får kobolt i de anbefalede mængder vil have blodværdier på 0,5 – 3 mikrogram pr liter. For konkurrenceheste er der i dopingreglerne sat en øvre grænse for kobolt i blodplasma på 25 mikrogram pr liter og i urin på 100 mikrogram pr liter. For at opnå så høje værdier i blod og urin forudsætter det, at der er givet mængder af kobolt langt over det anbefalede, eller at der er givet injektioner af kobolt direkte i blodet
PC-Horse
PC-Horse beregner kobolt behovet til hver enkel hest individuelt. Yderligere beregnes det totale indhold af kobolt i rationen. Hvis du anvender PC-Horse til at udregne dine foderplaner vil du alltid vide hvad hestens behov er og hvor meget indholdet af kobolt er i den enkelte ration.
Please comment on this article
This article was originally written by Dr. Day Austbø.
Copyright: PC-Horse International - Norway 2017
Feel free to use and publish the material. Please indicate the source and author.
