Stortarmen (blind- og tyktarm)

Stortarmen er hos hesten det største afsnit af fordøjelseskanalen (ca. 130 liter). Den består af blind- og tyktarm. Disse voluminøse tarmafsnit er hos hesten udviklet til nogle enorme gæringskamre. Hesten kan ikke selv danne enzymer, der kan nedbryde de tungtfordøjelige kulhydrater som cellulose og hemicellulose. Den er derfor afhængig af, at mikroorganismerne i stortarmen danner de nødvendige enzymer hertil.

Foderets indhold af fibre passerer ufordøjet til stortarmen, hvor de bliver nedbrudt af bakterier og andre mikroorganismer. Mikroorganismernes aktivitet afhænger af de næringsstoffer, der tilføres med foderet. Et passende forhold mellem let- og tungtnedbrydelige kulhydrater samt kvælstof, mineraler og vitaminer er vigtigt.

Foderet opholder sig i stortarmen i 24-48 timer. Først passerer tarmindholdet gennem blindtarmen, som er ca. 1 meter lang og herfra videre gennem det omfangsrige tyktarmsafsnit, der går over i endetarmen. Under passagen gennem stortarmen opsuges størsteparten af vandet, så tarmindholdet bliver mere tørt. I den sidste del af stortarmen har tarmvæggen poseagtige udvidelser, og de giver tarmindholdet den karakteristiske form, når hesten afsætter sin gødning som hestepærer.

I stortarmen dannes B-vitaminerne (thiamin, riboflavin, pantothensyre, nicotinsyre, pyridoxin, folinsyre, biotin og B₁₂) af tarmfloraen. En forudsætning for, at hesten danner disse vitaminer i tarmen er, at tarmbakterierne har gode betingelser, hvilket betyder, at der skal være rigeligt med godt stråfoder i foderplanen. Fodres der med meget grovfoder, ligger pH i tyktarmen på ca. 6,5. Tilføres tarmen meget stivelse i form af store mængder korn, falder pH-værdien. Resultatet kan blive en mælkesyreforgæring, som evt. kan udvikle sig til forfangenhed.