Kulhydrater i hesten
Kulhydrater er hestens vigtigste energikilde. Kulhydrater, som der ikke umiddelbart er brug for til forbrænding, kan oplagres i form af glykogen (muskelsukker) i muskler og lever. Mangel på energi i foderet resulterer i, at hesten tærer på sine kropsreserver.
Undersøgelser har vist, at hesten mest effektivt kan opbygge sine glykogendepoter ved først at tømme depoterne. Dette gøres ved, at man i en 5 dages periode giver hesten en foderration med lavt indhold af kulhydrat, samtidig med at hesten arbejder hårdt. I den efterfølgende periode, hvor hesten arbejder mindre hårdt, får den et foder, der er rigt på kulhydrater. Gennem træning kan hesten opnå en bedre udnyttelse af sine glykogendepoter.
Sukkerstoffet glukose er en meget vigtig energikilde for hesten. Det er den foretrukne energikilde for en lang række kropsprocesser og den eneste energikilde, som kan udnyttes til intensivt muskelarbejde. Såvel stivelse som sukker findes i store mængder i hestens kraftfoderration. De fordøjes forholdsvis let ved hjælp af enzymer i hestens tyndtarm.
Mælkesukker (laktose) fordøjes let af yngre heste. Heste ældre end 3 år udnytter mælkesukkeret dårligt, idet de helt eller delvist mangler enzymet laktase i tarmen, som er nødvendigt for at nedbryde sukkeret. Hvis man begynder at give udvoksede heste fodermidler, der indeholder laktose, kan det medføre fordøjelsesforstyrrelser.
Cellevægsstoffer er strukturkulhydrater, som udgør en stor del af hestens foder. Det er cellevægsstofferne eller fibrene, som giver en foderration struktur. Et passende indhold af fibre er afgørende for en effektiv fordøjelse. Som eksempel på cellevægsstoffer kan nævnes cellulose, hemicellulose og pektin. Alle indgår i planteceller som strukturelement.
Lignin er et andet cellevægsstof, som indgår i græs. Jo ældre og grovere græsset er, jo større er indholdet af lignin. Lignin er meget svært at nedbryde, såvel enzymatisk (i tyndtarmen) som bakterielt (i tyktarmen).
Cellevægsstofferne modstår den enzymatiske nedbrydning i tyndtarmen og fordøjes i stedet ved forgæring i stortarmen. Produktet heraf er flygtige fede syrer (VFA - Volatile Fatty Acids), som hesten kan anvende som energikilde. VFA er eddikesyre, propionsyre og smørsyre. Cellevægsstofferne fremmer produktionen af eddikesyre, hvor stivelse og sukker fremmer produktionen af propionsyre og smørsyre.
Der er en hårfin balance mellem de mælkesyreproducerende bakterier og de mælkesyrenedbrydende bakterier, der omdanner mælkesyren til VFA. Kan de VFA-producerende bakterier ikke nå at omdanne mælkesyren, sker et fald i pH. Ved pH lavere end 6 hæmmes de bakterier, som nedbryder fibre, hvilket medfører at produktionen af VFA næsten ophører. Et pH-fald medfører således bakteriedød og mikrobiel ubalance i blind- og tyktarm (stortarmen). Balancen mellem de forskellige mikroorganismer er meget følsom og primært afhængig af forholdet mellem grov- og kraftfoder.
Kraftfoderets forholdsvis høje indhold af sukker og stivelse kan give en så stor produktion af mælkesyre, at tarmmiljøet bliver surt, og pH falder. Ændres forholdet mellem grovfoder og kraftfoder, medfører det en ændring i forholdet mellem eddikesyre, propionsyre og smørsyre. Kraftfoderrationen kan hæves moderat uden fordøjelsesforstyrrelser, forudsat at grovfoderrationen hæves i samme takt.