Tyndtarm

Tyndtarmen er ca. 20 m lang hos en udvokset hest, og udgør den længste og mest snævre del af fordøjelsessystemet. Tyndtarmens indvendige overflade er besat med et meget stort antal tætsiddende tarmtrevler. Dette bevirker, at overfladen øges fra ca. 10 m2 til omkring det tidobbelte. Stopper foderets passage gennem tyndtarmen, vil foderet hobe sig op, tarmen spiles ud, og hesten får meget kraftig kolik.

Det er i tyndtarmen, at foderets indhold af letfordøjelige næringsstoffer bliver optaget. Det drejer sig om protein, kulhydrat, fedt, mineraler og vitaminer.

Hesten har ingen galdeblære. Galdesaften, som både bruges ved nedbrydningen af fedt, og som også neutraliserer mavesaften, bliver i stedet løbende frigivet til tyndtarmen fra leveren.

Mineralerne bliver hovedsagligt optaget i tyndtarmen bortset fra fosfor, der overvejende bliver optaget fra tyktarmen. Calcium bliver optaget i den forreste del af tyndtarmen.

Indholdet i tyndtarmen er næsten flydende som vand, tørstofindholdet er mellem 4 og 10%. Det føres bagud af bølgeformede bevægelser i tarmens muskellag med en hastighed på ca. 20 cm i minuttet, dvs. at hele passagen i alt tager ca. 1¹/2 time. Tørstoffet i tarmindholdet, som forlader tyndtarmen, består primært af cellevægsstoffer (fiber), ufordøjet stivelse (træstof) og ufordøjet protein samt forskellige tarmsekreter. Tarmindholdet bliver under højt tryk presset fra tyndtarmen over i blindtarmen.