Munden

I mundhulen bliver foderet malet med kindtænderne og samtidig tilsættes betydelige mængder spyt. Kæberne udfører tværgående tyggebevægelser, og hesten tygger kun med en side ad gangen. Store heste udfører ca. 60-80 tyggebevægelser pr. minut.

Græssende heste presser med overlæbe og tunge græsset ind mellem fortænderne og bider græsset over. Æder hesten fra krybben, samles foderet med læber og tunge. Ved hjælp af en veludviklet lugtesans og de følsomme og meget bevægelige læber kan hesten sortere foderet, så fremmedlegemer og foder med dårlig lugt/smag bliver ladt tilbage.

Tyggetid

Når hesten er på græs, bruger den ca. 16 timer dagligt på afgræsning. For at opnå, at hesten på stald er beskæftiget, er det vigtigt, at den har fri adgang til stråfoder. Stråfoder har også betydning for hestens fordøjelse, og for at sikre en god fordøjelse bør hesten minimum æde 1 kg stråfoder pr. 100 kg legemsvægt dagligt. Når hesten har fri adgang til foderet, vil den æde 2-3 kg fodertørstof pr. 100 kg levende vægt. Foderets fylde og passagehastighed sætter en øvre grænse for, hvor meget foder hesten kan æde.

Tabel 1.1 Længden og volumen af mave-tarmkalalen samt hastigheden af fodrets pasage gennem fordøjelseskanalen hos en hest med en legemsvægt på 500 kg. Mavens volumen udgør mindre end 10% af fordøjelseskanalens samlede volumen. Blindtarm og tyktarm (tilsammen kaldet stortarmen) udgør størstedelen af fordøjelseskanalen. Kilde : Meyer, Pferdefütterung 1996.

Længde i meter

Volumen i liter (%)

Passagehastighed, timer

Spiserør

Indtil 1,5

10-15 sekunder

Mave

18 (9%)

1/2 - 5

Tyndtarm

16-24

64 (30%)

1,5

Blindtarm

1

34 (16%)

15 - 20

Tyktarm

6-8

96 (45%)

18-24

Total

212 (100%)

35 - 50

En lang tyggetid er vigtig for, at der sker en effektiv findeling af foderet og en grundig tilblanding med spyt. En lang tyggetid er således en afgørende forudsætning for, at hestens fordøjelsessystem fungerer tilfredsstillende.