Juni/Juli 2012 - Rationens Kation-Anion balance
Alle dyr har brug for mineraler. Takket være snart 100 års ernæringsforskning vedvi meget om hvilke mængder hesten har brug for af de enkelte mineraler- enten det er natrium (i salt), kalium eller jod. Vi ved at det er sjældent hesten mangler kalium, fordi plantekost er rigt på dette mineral. Natrium, derimod, er der lidt af i forhold til de mengder dyreorganismen har brug for. Dette indebærer at vi må give saltilskud, men ikke kaliumtilskud. Natrium og kalium optræder som positive ioner i foderet (kationer), dvs. at de har elektrisk ladning. Eftersom foderet som helhed ikke er elektrisk ladet, følges kationene alltid af en tilsvarende mængde negative ioner (anioner).
Selv om de absolutte mængder af natrium, kalium, klor og svovl er vigtige, bliver hestens stofskifte også påvirket af balansen mellem ionerne. Særlig for sportshesteer det vigtigt at ionbalancen ikke er for lav. Hos heste som får store kraftfoderrationer og ekstra tilskud af mineraler kan dette ske, og er baggrund for den stigende interesse for kation-anion balansen i hestens foderration, og PC-Horse brugerne vil i næste version af programmet kunne beregne kation-anionbalansen.
Kation-anion balansen benævnes oftest DCAB (dietary cation-anion balance) eller CAB, og beregnes som summen af de positive ladede mineraler natrium og kalium (Na + K) minus summen af de negativt ladede mineraler klor og svovel (Cl + S). Enheden som bruges er milliekvivalenter (mEq). Det er vigtigt at være klar over at kation-anion balansen ikke er et næringsstof som kalium eller klor, men et beregnet tal som karakteriserer foderet eller rationen.
Med overvægt af natrium og kalium (kationer) i forhold til klor og svovl (anioner) i rationen vil DCAB blive positiv og give en basisk (alkalisk) virkning i kroppen, således at blodets pH-værdi øges svagt. En overvægt af klor og svovl i forhold til natrium og kalium vil have en forsurende effekt i kroppen, og blodets pH-værdi synker svagt.
DCAB-verdien for almindeligt grovfoder til hest er i området +250 til +450 mEq pr kilo tørstof. I havre er værdien ca +30 og i byg +40 til +50 mEq pr kg tørstof. Vi ser dermed at grovfoder har betydelig større positiv DCAB end korn. I kraftfoderblandinger varierer DCAB meget afhængig af råvarene som indgår i blandingen og hvilke mineraltilsætinger som er anvendt. I almindelig salt er DCAB 0: vi har lige mange ekvivalenter natrium og klor!
Vi ser fra det foregående at ratiner med meget grovfoder stort set vil have en positiv DCAB. Med øget andel kraftfoder vil DCAB værdien i rationen blive lavere. DCAB kan opgives pr kg tørstof i det enkelte foder, som en sum for hele foderrationen eller pr kg kropsvægt hos hesten.
En foderration med bare hø (8 kg/dag) til en 500 kg hest på vedligehold vil typisk have en DCAB på ca +2500 mEq. Dette tilsvarer 5 mEq per kg kropsvægt.
Forestiller vi os at hesten er i træning og ændres rationen til 6 kg hø plus 3,5 kg havre vil DCAB i rationen ændres til +2000 mEq, eller +4 mEq per kg kropsvægt. Mineraltilskud vil kunne ændre disse værdier væsentligt , men det er vigtigt at huske på at tilskud af almindeligt salt ikke påvirker kation-anion balansen.
Det er kompliserede fysiologiske forhold som ligger bag virkningene af foderets kation-anion balance. I PC-Horse programmet kan du finde mere viden om dette!
This article was originally written by Dr. Day Austbø.
Copyright: PC-Horse International - Norway 2012.
Feel free to use and publish the material. Please indicate the source and author.