Maj 2014 - Har hesten brug for tilskudsfoder i foderrationen?

Der er mange typer tilskudsfoder til heste på markedet. Mange giver hestene sådanne produk-ter uden at have undersøgt om den enkelte hest reelt har behov for disse produkter eller om tilskuddet har nogen dokumenteret virkning.

Foto: Elina Björklund, Roccamshots

VITAMIN OG MINERALTILSKUD
Den mest almindelige type af tilskud til heste er et vitamin og mineraltilskud. Disse produkter inde-holder oftest vitaminerne A, D, E plus flere B-vitaminer og vitamin C. I tillæg hertil indeholder de et bredt spektrum af makro- og mikromineraler. Hensigten med disse produkter er, at de skal sikre at foderrationen indeholder tilstrækkeligt af disse næringsstoffer.
Hvor hestens foder ration hovedsagligt består af grovfoder eller af grovfoder og rent korn (havre eller byg) vil der oftest være behov for at medtage et vitamin/mineral tilskud i foderationen. De fles-te af disse vitamin og mineraltilskud har et balanseret indhold af næringsstoffer og vil ikke give problemer med overdosering så længe de anvendes efter producentens anbefalinger.
Kraftfoderblandinger til heste er tilsat vitaminer og mineraler. Givet i de mængder som det er anbe-falet af producenten (oftest ca 0,5 kg pr 100 kg kropsvægt/dag) skal de kunne dække hestens behov og der burde ikke være behov for ekstra tilskudsfoder, såfremt grovfoderet er af almindelig god kva-litet. Heste som trænes lidt eller let bliver for fede, gives ofte mindre kraftfoder end det som anbefa-les af producenten. I sådanne tilfælde vil det være rigtigt at tildele vitamin/mineral tilskud, men mængden skal tilpasses efter hvor meget kraftfoderblanding der gives den enkelte hest. Der skal altså ikke give fuld mængde kraftfoderblanding i tillæg til fuld mængde vitamin/mineraltilskud.
Enkelte vitamin og mineraltilskud indeholder kun ganske få vitaminer eller mineraler. Et typisk ek-sempel er tilskud som hovedsagelig indeholder vitamin E og selen (Se). Når vi bruger sådanne tilskud skal vi huske, at alle kraftfoderblandinger til heste er tilsat både vitamin E og selen. Yderligere er se-len meget giftigt hvis det overdoseres.
ELEKTROLYTTER
Elektrolytter er vigtige for at opretholde væskebalancen og normal funktion i kroppen. De vigtigste elektrolytter er natrium (Na+), klorid (Cl-) og kalium (K+). Også calcium (Ca++) og magnesium (Mg++) er vigtige elektrolytter, men behøves kun i små mængder. Natrium og klorid finder vi i almindelig køk-kensalt (NaCl). Kalium får hesten hovedsagelig fra grovfoderet. Typisk indhold af kalium i græs, hø eller wrap er ca 15 - 20 gram pr kg tørstof (tørret foder). Gives hesten tilstrækkeligt med grovfoder i foderrationen vil den typisk få tilført 3 - 5 ganger det daglige behov. Behovet for natrium er imidler-tidig vanskeligt at få dækket gennem foderet. Vi må derfor sørge for at hesten får tilstrækkeligt med salt. Flere forsøg har vist, at heste ikke regulerer saltoptaget tilstrækkeligt godt ved udelukkende brug af saltsten. Det bedste er derfor give saltet direkte i foderet så vi er sikre på at hesten har fået den nødvendige mængde. Dette er særlig vigtig for heste i træning som sveder meget og dermed mister meget salt gennem sveden. Etter hård træning eller konkurrence kan en hest have udskildt mere end 100 gram salt gennem svedtab.
De fleste elektrolyttilskud indeholder salt og sukker plus kalium, calcium, magnesium og enkelte sporstoffer. Det er vigtigt, at være klar over at de mest almindelige elektrolyttilskud ikke dækker hestens behov for natrium. Det er derfor nødvendigt at sørge for, at heste altid får tilstrækkeligt med fodersalt.
Ved hårdt langvarrigt arbejde som langdistanceridning der går over flere dager kan det være aktuelt at supplere med en elektrolytblanding da der kan være behov for ekstra tilskud af kalium, calcium og magnesium.
URTER
Enkelte tilskud består hovedsagelig af urter. Disse bliver givet i små mængder og bidrager kun lidt til hestens ernæringsmæssige status. Det bliver imidlertid ofte hævdet ,at urtetilskudene har sundhedsfremmende effekter, uden at dette dog er tilstrækkelig dokumenteret. Enkelte urter in-deholder alkaloider og andre plantestoffer (phytochemicals) hvor virkningen hos hest er ukendt. Denne type tilskud skal naturligvis anvendes med varsomhed. Til konkurrenseheste er det særlig vigtigt at have sikkerhed for, at denne type tilskud ikke indeholder stoffer som er forbudt ifølge do-pingreglementet. Det er flere eksempler på at «sikre og naturlige» kosttilskud har givet udslag på dopingtester både ved mennesker og heste.
Hvidløg er et af de mest populære kosttilskud både til mennesker og heste, og er kendt for at have en række sundhedsfremmende effekter. Men hvidløg indeholder blandt andet allicin, som i for store mængder kan føre til anemi (Heinz body anemia). Det er usikkert hvad som er en sikker daglig mængde hvidløg til heste, men forsøg har vist ,at et dagligt indtag af mere end 0,2 gram frysetørret hvidløg pr kg kropsvægt førte til forandringer i de røde blodceller og anemi hos hester (Pearson et al., 2005).
Hvidløg blive også givet til heste for at reducere insektplagen i sommermånederne. Det er dog ikke dokumenteret at hvidløg har nogen som helst virkning på insektplagen.
PROBIOTIKA , PREBIOTIKA OG GÆR
Probiotika er produkter med levende bakterier som skal kunne forbedre fordøjelsen og bidrage til en sund tarmflora. Almindelige bakterietyper er mælkesyrebakterier.
Prebiotika er forskellige typer af tungt fordøjelige kulhydrater (fiber) som skal stimulere vækst af gunstige tarmbakterier. Almindelie prebiotika er frukto- oligosakkarider (FOS), inulin og resistent stivelse.
Effekten av pro- og prebiotika til heste er for lidt dokumenteret og resultater fra forsøg er meget varierende. Denne typen tilskud medfører en risiko for uheldige bivirkninger og mange giver pro- og prebiotika tilskud til hesten for at sikre en god tarmhelse og modvirke diarrê.
Der findes mange forskellige typer gærprodukter. De kan indeholde tørret gær, gærkultur eller gæ-rekstrakt. Tørret gær og gærkultur indeholder levende aktiv gær som skal stimulere fiber fordøjelsen, mens gærekstrakt er et ekstrakt af gærceller som er inaktivt og skal stimulere tarmfloraen og bedre prestation. Den mest almindelige gærkultur i disse produkter er Saccharomyces cerevisiae.
Effekten af gærtilskud er kun lidt dokumenteret, men enkelte undersøgelser har vist bedre fordøje-lighed af enkelte foderkomponenter og øget vækst hos ungheste. Brug af gærtilskud til heste regnes som ufarlig og tørret gær tilsættes også i enkelte typer kraftfoderblandinger.

KONKLUSION
Vitamin- og mineraltilskud skal bidrage til at balansere hestens behov for disse næringsstoffer. Her kan PC-Horse hjælpe dig og vise om der er essensielle næringsstoffer som der er i underskud af i rationen. Elektrolytter er vigtige, særlig til heste i træning. Det vigtigste er at sikre at hesten får til-strækkeligt med salt. Elektrolytprodukter kan være nødvendige ved særlig hård træning og konkur-rencer som går over flere dage. Når det gælder pro- og prebiotika, urter og gær er det ikke mulig at angive et konkret behov. Her må den enkelte vurdere brugen af sådanne produkter. Sørg alltid for, at det produkt du bruger er sikkert i forhold til gældende dopingreglement.

Litteratur:
Pearson, W., H. J. Boermans, W. J. Bettger, B. W. McBride, and M. I. Lindinger. 2005 Association of maximum voluntary dietary intake of freeze-dried garlic with Heinz body anemia in horses. Am. J. Vet. Res. 66:457-465.

Hvordan har Du gavn af PC-Horse i forbindelse med dette?

PC-Horse er et af verdens mest kvalificerede hjælpemidler til fodringplanlægning for heste. Du kan følge og holde orden på hestene (race, køn, vægt, huld, alder, træningsintensitet, udegang, mm) og fodre dem med færdig foder –fra foderfirmaer samt kombinere disse med dine egne foderanalyser (eurofins analyser kan lægges ind direkte, dog ikke i DK endnu).

Behovet for hver hest beregnes individuelt og hvis du har en hest som afviger fra det normale i vægt eller aktivitet så kan du hurtigt korrigere denne hests foderplan for at få fodringen til at passe.

This article was originally written by Dr. Day Austbø.
Copyright: PC-Horse International - Norway 2012.
Feel free to use and publish the material. Please indicate the source and author.