November 2015 - Næringsindhold i standard grovfoder
Venligst kommentere denne artikel
I PC-Horse programmets foderlister finder du næringsindholdet i standard grovfoder (græs, hø, wrap) og korn(byg, havre mm). Næringsindholdet som bliver opgivet i standardfoderemner er hentet fra flere forskellige tabeller. Disse standard foderemner er eksempler som skal bruges når du ikke har egne analyser af dit foder. Kommercielle kraftfoderblandinger og vitamin/mineral tilskud har et næringsindhold som er opgivet og garanteret af producenten. For standard kraftfoder(korn og kornbiprodukter) varierer næringsindholdet relativt lidt. For grovfoder kan næringsindholdet derimod variere betydeligt. Det betyder at næringsindholdet i eksemplerne på standard grovfoder er middelværdier af mange foderanalyser. Den grovfoderkvalitet du har i din stald kan afvige meget i næringsindhold i forhold til standardværdierne. Vi anbefaler derfor at det grovfoder du anvender til dine heste er analyseret. De vigtigste analyseværdier er for energi (foderenheder) protein og makromineralerne calcium (Ca), fosfor (P) og magnesium (Mg).
Hvordan opgives næringsindholdet i hestefoder?
Næringsindholdet i hestefoder opgives enten pr kg tørstof (TS) eller pr kg foder . Særligt når det gælder fodertyper med relativt højt fugtighed (græs, wrap, rodfrugter) er det vigtigt, at du ved om analyseværdierne som du anvender, er opgivet pr kg tørstof eller pr kg foder.
Eksempel: Min wrap:
Tørstofindhold (TS): 0,70 (kan også skrives 70%)
Energi pr kg TS: 0,60 FEh.
Dette svarer til: 0,60 FEh x 0,7 = 4,2 FEh pr kg foder
Energi og protein indholdet i foderet bliver opgivet i forskellige enheder i henhold til standarder i forskellige lande. I Danmark bliver energiindholdet i foder til heste opgivet som Fodeenheder til hest (FEh). Proteinet bliver opgivet som Fordøjelig råprotein (Ford.råprot.)
Indholdet af makromineraler opgives enten i gram eller som procent. For at omregne fra procent til gram/kg må vi gange tallet i procent med 10.
F. eks et indhold på 0,5% calcium betyder at foderet indeholder 5 gram calcium pr kg.
Indholdet af mikromineraler bliver opgivet i milligram pr kg (mg/kg) eller som mikrogram pr kg (µg/kg). Det er værd at lægge mærke til forskellen da 1 mg = 1000 µg.
Eksempel: 20 µg selen = 0,02 mg selen
Indholdet af vitaminer bliver opgivet som internationale enheder (IE) (for vitaminerne A og D) eller som mg. Læg mærke til at indholdet af vitamin B12 ofte bliver opgivet i µg. Hvis dette er tilfældet må værdierne divideres med 1000.
Eksempel: 56 µg B12 = 0,056 mg B12.
Hvordan kan vi lægge værdier fra grovfoderanalysen ind i foderlistene i PC-Horse?
Når du får analyseret grovfoder til heste og opgiver din e-post adresse vil du modtage analysesvaret på e-post . Hos analysetfirmaet Eurofins kan du yderligere anmode om en xml-fil som kan indlæses i PC Horse . Denne xml-fil kan læses af PC-Horse programmet og data om næringsindhold i foderet kan automatisk og korrekt lægges ind i programmet.
Hvis du har analyseret grovfoder, men ikke har analyseværdierne som datalæsbar xml-fil kan du alligevel lægge foderet manuelt ind med analyseværdierne i foderlisten til den stald hvor foderet bruges.
Åbn den aktuelle foderliste og vælg «Læg ind nyt foder» og «Jeg har ikke datafil». Giv foderet et navn og bestem korrekt fodertype. Derefter bør du vælge et «udgangsfoder», dvs et standardfoder som ligner dit analyserede foder mest muligt. Når du vælger et udgangsfoder vil standardværdier for de næringsstoffer, du ikke har fået analyseret (f.eks vitaminer) blive lagt til så der ikke står nul for disse.
Derefter kan du lægge de næringsværdier ind, som du har fået analyseret i dit foder (rosa farve) og de andre værdier forbliver standardværdier (gul farve). Husk altid at kontrollere om værdierne som du lægger ind er pr kg foder eller pr kg tørstof (se figur)
Efter at du har godkendt og gemt dine ændringer finder du det nye foder i foderlisten under «Eget foder», og det kan nu bruges når du sammensætter foderrationer til hesten i stalden.
Når du har analyseret grovfoder og lagt analyseværdierne ind i PC-Horse programmet, vil du have meget bedre kontrol over næringsindholdet i hestenes rationer og du kan let rette rationerne til hvis der er for meget eller for lidt af de enkelte næringsstoffer.
Venligst kommentere denne artikel
This article was originally written by Dr. Day Austbø.
Copyright: PC-Horse International - Norway 2015
Feel free to use and publish the material. Please indicate the source and author.